6Ldp120pAAAAAEApXwdMC3aSjj1ZkCA-plEQzclY

Om Lasse K

Bag tryllekunstneren Lasse K

Mit navn er Lasse Kjær, og jeg er 45 år, gift og far til Liva på 2,5 år.

Interessen for trylleri startede da jeg var ca. 16 år. Jeg mistede dog hurtigt interessen igen, da jeg ikke havde andre at dele magien med. Da jeg var 19 år, flyttede jeg til København, og her fandt jeg hurtigt ud af, at der fandtes en trylleforening – Magisk Cirkel Danmark. Jeg fik lov til at komme på besøg til et møde, og jeg var igen solgt til magien, og har været det lige siden. 

Inden jeg tog beslutningen at gå all in på trylleriet, arbejdede jeg 14 år i Københavns Lufthavn, hvor jeg var ansat som havnebetjent i security. Jeg opdagede ret hurtigt, at trylleri og ballondyr kunne gøre en forskel, særligt i opgave hvor børn var kommet til skade eller var kede af det. Så jeg blev hurtigt “kendt” som ham med ballonerne. 

OPLVELSER

Oplevelser som tryllekunstner

Jeg har haft rigtig mange spændende oplevelser som tryllekunstner. Bl.a. de helt store shows, hvor jeg optrådte for 1300 elever på en skole, et show i Vestre fængsel for de indsatte, show på et gods hvor der var kongelige gæster, og ikke mindst rejsen til Grønland, hvor jeg optrådte i Kangerlussuaq samt på Landsbiblioteket i Nuuk. 

Siden 2017 har jeg haft æren af at samarbejde med KidsAid Danmark. Jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at underholde de indlagte børn på Hvidovre hospital. Det var en opgave, som jeg lige skulle tænke over, da det er et specielt sted at underholde. Børnene er ofte bange/utrygge, men jeg opdagede hurtigt, at jeg kunne være med til at gøre en forskel. Jeg kan med trylleri og ballondyr for en stund, få børnene til at glemme, at de er indlagt eller har ondt. Siden 2022 er Herlev Hospital også kommet på min rute. Det er et job, som jeg sætter utrolig stor pris på, da det virkelig er med til at gøre en kæmpe forskel for de syge børn.